Balinesisk dans

I 1971 delte den balinesiske regering de religiøse danse op efter i hvilken af templernes 3 afdelinger, de oftest bliver danset. Dette blev gjort for at kategorisere de danse, der var for hellige til at vise turisterne. For at ingen skulle være i tvivl, valgte man at lave et skarp skel mellem disse 3 grupper, et skel der dog ikke helt holder stik i den virkelige verden. Jeg har dog alligevel, for overskuelighedens skyld, valgt at følge denne opdeling i nedenstående gennemgang.

Dansene, der hører til den inderste og mest hellige del af templet kaldes for Wali. Disse opføres udelukkende for guderne og det er ikke usædvanligt, at der slet ikke er noget balinesisk publikum til stede. Dansene hører til Balis pre-hinduistiske tid og bruger ofte bevægelser med reference til naturen.

Den anden gruppe af danse kaldes Bebali og hører til templets midterste og mindre hellige del. Dansene her er, i modsætning til den første gruppe, ofte narrative og fungerer som valgfri underholdning for guderne og for de balinesere der medvirker i tempelceremonien. Religiøse aspekter er ikke en del af handlingen, men dansene indgår ofte i et rituale, hvor der gives offergaver til guderne. Dansene stammer fra den hinduistiske kultur på Java, hvilket betyder at de er mere raffinerede. Historierne er taget fra de to for hinduismen essentielt vigtige skrifter Marabharata og Ramayana, der overordnet fortæller om gudernes og dæmonernes kampe og samtidigt orienterer publikum om moral og etik.

Sidste gruppe af danse foregår i templets yderste gård, som er den mindst hellige del af templet. Dansene, der går under navnet Bali-Balihan er udelukkende af verdslig natur og fokus i disse er primært det æstetiske og det underholdende. Dansene hører til de højest kunstneriske former på Bali, hvorfor der kræves stor virtuositet fra dansernes side.

Derudover eksisterer der en stor gruppe af danse, der anses for særligt magiske i henhold til dæmonerne. Disse udføres særligt ved gravpladser og ved hjemsøgte steder i kvarteret og deres formål er at uddrive de mørke kræfter.

Den sidste større gruppe af danse i balineserne hverdag er de verdslige danse. Mange af disse udspringer af de religiøse danse og skød frem under og efter det hollandske kolonistyre, som sluttede i 1945. Bali har ingen bevaret tradition for sociale danse, i stedet er de verdslige danse, ligesom de religiøse, en kunstform som nydes med øjne og ører - lige bortset fra dansen Joged, hvor en kvindelig danser inviterer lokale mænd op til en flirtende dans.

Udover dansene i lokalmiljøet er selvfølgelig også den vigtige gruppe af danse for turisterne. Disse består ofte af highlights fra de traditionelle danse med kopier af oprindelige hellige masker og beklædningsgenstande, så ingen guder eller dæmoner bliver forargede.